Lændesmerter

Lændesmerter er smerter i området, der strækker sig fra det nederste ribben til overgangen mellem balle og lår. Lændesmerter er meget almindeligt i Danmark, og cirka halvdelen af alle voksne vil opleve at have lændesmerter i løbet af et år. Smerterne kan både opstå akut, men de kan også blive kroniske.

Årsager og symptomer på lændesmerter

I langt de fleste tilfælde er lændesmerter det, man kalder uspecifikke lændesmerter. I daglig tale bruges betegnelser som “hold i ryggen”, “hekseskud”, “låsninger i lænden” og “lumbago”, og som reelt er det samme.
Hvis du har lændesmerter, kan skyldes flere ting. Det er sandsynligvis fordi, de små led i din rygsøjle ikke bevæger sig som de skal. De er blevet stive og dette fører til muskelspændinger omkring leddene.
Årsagen til lændesmerter, kan skyldes mange ting, som ikke nødvendigvis kommer samtidig med den udløsende faktor, f.eks. en forkert bevægelse. Ofte vil man forbinde det, at få ondt i ryggen med et forkert løft, dårlig seng, mangel på motion, gentaget ensidigt arbejde, overbelastninger og slid i ryggen.

• Akutte lændesmerter
Ved akutte smerter i lænden oplever du typisk en stivhed i lænden, hvor du kan have nedsat bevægelse af rygsøjlen, typisk når du skal rejse dig eller anden bevægelse. Desuden kan du opleve muskelspændinger i lænd og bækkenområdet, der kan være kraftige og meget generende. Jag fra lændens led og muskler kan også forekomme.
Du kan også have symptomer og smerter ned til dit bækken, i ballerne, baglår og yderside af benet. Dette kan være på grund af spændte muskler, men kan i nogle tilfælde også skyldes en diskusprolaps. Derfor vil vi undersøge dig grundigt.

• Diskusprolaps
I nogle tilfælde skyldes lændesmerterne en diskusprolaps. Lændesmerterne er kraftige og er ofte ledsaget af udstrålende smerter til det ene ben og helt ned underben/fod. Du kan opleve at områder på benet snurre eller prikker, eller at du mister kraften, så man f.eks. har svært ved at stå på tæer eller hæle. Læs mere her.
I sjældne tilfælde kan nerverne til blære og tarm. Hvis du ikke kan komme af med urinen eller ikke kan holde på afføringen skal du straks kontakte læge.

• Kroniske nakkesmerter
Ved langvarige smerter i lænden behøver du ikke at have smerter hver dag. Ofte varierer smerterne meget. Du kan opleve opblussen af smerterne i perioder. Lige som ved akutte smerter kan du have bensymptomer og smerter i bækkenet.

Lændesmerter

Symptomer på lændesmerter

De typiske symptomer på et hold i lænden er smerter i lændeområdet. Nogle vil opleve smerterne som jagende, murrende og stikkende, imens andre blot føler en ømhed og træthed i området. Desuden oplever de fleste at lænden føles stiv og mindre bevægelig – særligt om morgenen.

Lændesmerterne kan typisk forværres ved bestemte bevægelser med ryggen og/eller længerevarende siddende stilling.

Har du bensmerter? Hvis dine bensmerter, under knæet, er stærkere end lændesmerterne, er det sandsynligt at du har en diskusprolaps. Læs mere her

Hvordan stilles diagnosen?

I den indledende samtale mellem dig og kiropraktoren vil I gennemgå din sygehistorie. Kiropraktoren spørger dig om varigheden af symptomerne, årsagen, andre symptomer osv. Derefter undersøges du grundigt med forskellige tests, undersøgelse af lænden, og nerverne fra lænden til benene kan undersøges her.

Nogle gange vurderer kiropraktoren, at der er behov for en røntgenundersøgelse af din lænd. På klinikken har vi et digital røntgenanlæg, hvor vi kan tage røntgenbilleder samme dag.

Behandling af lændesmerter

Når kiropraktoren har stillet din diagnose ved en grundig undersøgelse, kan et behandlingsforløb opstartes.
Vi har stor erfaring med at behandle lændesmerter, og et behandlingsforløb indeholder typisk følgende:

• Manuel behandling – kiropraktik, som genskaber god bevægelighed af leddene.
• Bløddelsbehandling – muskelbehandling og udstrækning
• Øvelser og træning – styrker muskulaturen omkring lænden og sikre en god stabilitet og mobilitet.
• Rådgivning og vejledning om din tilstand, smertestillende medicin, træning, arbejdsbelastning osv.

Skal vi hjælpe dig med dine lændesmerter? Så ring og bestil tid i dag på telefon 75531844.


Hvad kan jeg selv gøre?

• Bliv undersøgt for årsagen til smerterne – jo før, jo bedre, så du kan få den rigtige vejledning og behandling.
• Vær aktiv – forskning siger, at du kommer dig hurtigere, hvis du holder dig aktiv.
• Træn – rygtræning er en god ide for alle uanset om man har smerter eller ej. Det gælder om at styrke både små og store muskler omkring lænden, således du sikrer en god stabilitet.

Læs hvad patienterne siger, her.

Skal vi hjælpe dig med dine lændesmerter? Så ring og bestil tid i dag på telefon 75531844. Eller book tid online.